Mysteriet i Nordsøen

Tuesday, June 12, 2007

Previously on Nephilim

Antipater står med Datteren i hånden, omkring ham ligger hans faldne frænder. Ma’ats hals er skåret op, og bandende og svovlende er Dikaiosyne ved at lukke den store flænge, der får Ma'ats hoved til at hoppe og ned som en pez-dispenser.

[klip]

Elvis fra Prag svinger mikrofonen vildt omkring sig, publikum hopper fortryllet til lyden af hans magiske elspade, luften er klæg af trolddom. Han kanaliserer de mægtige strømme i retning af Ordo Cavus' fæstning. I næste eksploderer trommehinderne i hans ører, da trolddommen slynges tilbage af de potente forsvarsværker.

[klip]

Ma'at stirrer dommeren i øjnene, denne løfter en kroget hånd og udslynger sin forbandelse. Ældgamle ord, som ikke har været ytret siden Kong Kull sad på tronen i Tarshish, flyder langsomt over de pudsfyldte læber. Dommeren udslynger de sidste ord af forbandelsen med en hånlatter, da Ma'at stemples, som outsider fra sin stamme, sit arcanum.

[klip]

Bombemanden Timéteme trykker speederen i bund, drejer rettet skarpt omkring og den gigantiske tankvogn forsøger at dreje. Langsomt, pinefuldt langsomt svajer tankvognen på siden, imens Bombemanden let og elegant slynger sig ud af sidevinduet. Da hans hove rammer siden af førerhuset, er det dråben, der får tankvognen til at tippe over. Metallet skriger højtlydt, da tankvognen kurer det sidste stykke over asfalten og hamrer ind i Ordo Cavus' fæstningsværk. Som en lille sort silhouette i et flammehav, der strækker sig mod skyerne render Bombemanden hujende væk.
Det er først da flammerne har lagt sig, at hans humør synker i takt med at den uskadte fæstning toner frem af røgen.

[klip]

Blodet fosser stadig ud af Ma'ats hals. Antipater løfter sin klinge mod dommeren og udfordrer ham. Dommerens øjne er ikke til at tyde. Den sidste forsvarer af Ordo Cavus giver sig ikke så let - de andre er undvegne eller deres simulacra døde - og med en kroget finger udsiger den en sidste dom: "Du skal skade alle involverede arcana i samme omfang, som Ordo Cavus i dag er blevet skadet."

Da ordene klinger mod grottens vægge, mærker Antipater verden åbne sig på en ny måde. Det er ikke længere kun i ånden, at han er Jorddykkeren.

[klip]

"Desværre, toget er kørt. Næste afgang er først om fem timer!"

Frustreret kigger på Talavera på togstewarden. Den havde trukket det korteste strå i første runde. Mohammed Tahiz' manipulation af skæbne og sandsynlighed havde spillet hende et pus. Nu stod hun strandet i Spanien, mens de andre ville gå op imod Ordo Cavus. Så let skulle ordalet ikke forvente, at de kunne slippe af med hende. Talavera slentrede gennem byen indtil hun fandt sit mål: En fjernsynsforretning. Herfra kunne hun nå sit mål. Hun faldt på knæ foran de mange flimrende skærme, fandt et stykke kridt frem og begyndte at foretage beregninger på fortovet.

[klip]

Kray'ek i sin skikkelse, som lejesoldaten John fulgte de andre Nephilim ned i undergrunden. Ifølge deres informationer, så rummede Ordalets forsvarsværk en svaghed hernede. Planen var at hidkalde De, der kryber og krabler, og få dem til at konsumere en korrodor, så de kunne trænge ind i Ordalet herfra.

[klip]

Geber kigger op. Ligesom Vogteren af Den Hyldede Slægt, Spåmanden på Høbjerg havde han sanset den massive udladning af magiske kræfter.

"Det er gået, som vi spåede" hvisler Vogteren af Den Hyldede Slægt, Spåmanden på Høbjerg, "Eternal Wave er knust, kursuscentret er ikke længere. Porten til Atlantis er åben igen, og denne gang er der ingen til at holde Atlantiderne borte. Det er i sandhed en sort dag."

Geber mærker ufrivilligt en kuldegysning glide gennem sit simulacrum. Mennesket i ham rystede af skræk, mere end 100.000 år var gået, men det nedarvede minde om Mestrene fra Atlantis lå stadig dybt i hans krop.

[klip]

Antipater og Dikaisoyne kommer stæsende ud af den londonske undergrund. De har Ma'at og Kray'ek på slæb. I det fjerne høres lyden af sorte helikoptere og politisireners hylen. Bag dem vælter en kæmpemæssig støvsky ud af undergrunden, som et gigantisk åndedrag, da Ordalets grotte kollapser et sted, dybt under jorden.

I samme nu oversvømmes gaden af havvand, lave bølger slår imod deres ben, og glidende frem, ført af en usynlig understrøm kommer Typhon fejende. Ansigtet er hårdt af vrede, havvandet omkring ham iskoldt og en kolde, hårde vindstød er ved at slå Antipater og Dikaiosyne omkuld.

"Tåber! Porten til Atlantis er åbnet, og det er jeres skyld. I fik Eternal Wave involveret, og jeres gerninger gjorde, at seglet kollapsede. Atlantiderne kan undslippe" raser tyfonen. "Kom med mig!", og de mærker den usynlige understrøm gribe dem. En bølge skyller henover deres ben, og de mærker havets brusen, men da bølgen slår mod kysten, er det en lille, idyllisk skovsø.

[klip]

Et smil glider over Antipaters læber. "Jeg er Jorddykkeren" lyder det tavst fra hans mund, så griber han hårdt om klingen, og synker ned i jorden. Dommeren stirrer forundret, først på det sted, hvor Antipater forsvandt, så på spidsen af Datteren, der er jaget gennem hans brystkasse. Sagte hører han Antipater hviske ham i øret: "Jeg er lige her". Så kollapser hans simulacrum, og Antipater er den sidste, der står oprejst i grotten, da Dikaiosyne knæler for at standse blødningerne i Ma'ats legeme.

[klip]

Med en fejende bevægelse ophæver Typhon den magiske cirkel i hvilken han og Antipater har talt uforstyrret. Han kaster et sidste blik ud over skovsøen, hvorefter han begiver sig ind i tykningen, til der hvor han har efterladt sin kværn.

Tilbage ved bredden står Antipater, og grunder over tyfonens ord: Porten til Atlantis er åbnet, atlantiderne kan undslippe, de vil standse det prometheuske projekt og atter slavebinde mennesket. De er det Navnløse Arcanum - det Arcanum, som ikke anerkendte Akhenatons kodificering af Arcanaerne, og derfor forblev Navnløse. Hverken Sirius-nephilimne eller selenimne havde ret, når de påstod, at Det Navnløse Arcanum var deres. Han og Typhon er en del af et broderskab, der bekæmper atlantiderne.

Ligenu gælder det Nordsøen, dernæst atlantiderne. Antipater vender sig om og går ind i skoven for at finde Dikaiosyne og de andre.

[klip]

Da Typhon er nået ud af syne træder en Nephilim frem. "Er han rede?"
"Det skulle jeg mene", lyder det vredt fra Typhon. "Han kom til sin erkendelse under kampen med Ordalet. Han er fuldbyrdet en af vore nu."

"Men du fortalte ham det ikke?"

"Nej, det er op til ham selv. Hvis han vil vide, hvilket Arcanum han og vi tilhører, så må han selv spørge. Men jeg tror ikke, at han er klar til svaret endnu."

"Ikke?"

"Nej, men snart. Han skal lige lære at styre sine evner."

Med de ord sætter tyfonen Typhon sig op på kværnen.

[klip]

Tuesday, September 19, 2006

Okay, hvad var det lige, der skete?

Jeg flikker lige hurtigt et større referat sammen. Det er vist på tide.

Dette er første del:


I Bam havde anskaffede Ma'at, Dikaiosyne, Anahid og Thrudr med stort besvær og i konflikt med mange Ghûls og Den Betydningsfulde Iranske Officer sig en række stentavler, der blandt andet rummede en beskrivelse af Huwawa-trylleformlen, som det var nødvendigt at skaffe kendskab til, efter at selsekabet efter et besøg i Megiddo havde forsøgt at tale med en Nephilim i stasis, som Spina, Sentis og Rosa vogtede over. Men Huwawa, bundet af Retfærdighed, vogtede over stasiset og forbød kommunikation. Det var også i Megiddo at Sarmoung Brødrene fortalte løgne under stjernerne.
Barbara Blakefield omkom under et selvmordsangreb, mens hun sad og reflekterede over historiens gang og en rosenkreuztisk opera, som hun en gang i 1600-tallet havde overværet.

I Bam kom Dikaiosyne til en ny forståelse af sig selv og valgte at forlade sit Arcanum. Dikaiosyne skiftede fra Retfærdighed til Mådehold og måtte derfor have et møde med Ti i Prag, hvor hun deponerede sin viden i Pharphar brønden. Imens hærgede Ma'at Prag og bankede baghovedet ud på en pige, da han skulle nakke en pusher.

Dikaiosyne vendte derefter tilbage til Bam, mens Anahid, Thrudr og Ma'at tog til Halland, for at udtænke sig en ny plan. Heroppe var der noget, som trak Anahid til parfumeriet i Frankrig, hvorfor at selskabet drog dertil.
Her mødte de den aldrende Geber og nogle af William Blakefields venner, der ville indlede forhandlinger med parfumekulten og opnå dens alkymistiske parfumer.

Ma'at, Anahid, Thrudr og Geber fandt ud af, at parfumekulten stod i ledtog med Tempelridderne og de valgte at tage aktion og først snige sig ind på området, siden storme det.

I første omgang sneg Anahid og Geber sig ind på stedet. De kom ned i kældrene og fandt ind i de dybe grotter, fyldt med hulemalerier. Her fandt de musen Polyhymnia fanget og i befrielsen af hende, fandt Anahid sin melodi og transcenderede.
Geber havnede uden for hulerne på mystisk vis, uden en trevl på kroppen.

Noget af alt dette foranledigede Thrudr, Ma'at og Geber til at storme stedet. De bekæmpede vagterne og Geber og Thrudr sneg sig ned i grotterne. Pludselig forsvandt Thrudrs stemme og i stedet var der en fremmed, der siden har præsenteret sig som Antipater. Han var på et hyggeligt lille trip, der havde bragt ham dybt ned i jorden til Geber.
Antipater hjalp Geber med at finde en vej ud og sammen med Ma'at besluttede de sig for, at spænde ben for Tempelridderne, der var dukket op efter, at parfumeriet var blevet stormet. De involverede her teatertruppen Colos Gnosoi, der havde tryllebundet af fløjtespil opførte deres sidste forestilling foran tempelriddernes køretøjer.

Siden drog Ma'at, Geber og Antipater til Padova, hvor Geber sammen med sin assistent Catherine satte sig til, at lede efter nye spor efter rosenkreutziske skatte, siden parfumeriet var gået nedenom og hjem. Det førte dem til Polen, et smuttur inden om Prag, hvor de hilste på Poul, der var i lære hos Magikeren Arcanum, og et svinkeærinde til Moskva, hvor Ma'at af ren nostalgi fandt sine gamle efterretninsgrapporter fra Balkan skrevet tilbage under den kolde krig.

... pyha. Så kommer anden del:

Vodoohealeren fra Haslev dukkede op i Padova hos Geber og hans gæster, en smule forsinket for han havde haft problemer med toget mellem Herfølge og Køge. Geber havde gæster, der netop havde hjulpet ham med at finde et digert, okkult værk i en Rosenkreutzer-beslægtet underjordisk kirke i Polen, og disse gæster havde netop fået besøg af Dikaiosyne, der var ankommet fra Bam med en del okkult materiale, som Mådehold havde lånt hende, for at hjælpe Ma’at med at komme i balance med sig selv.

Geber sendte sin elev, Catherine, med Ma’at, Dikaiosyne, Talavera (Ramon) og Antipater til Normandiet, hvor de undervejs kort mødtes med og Thrudr, der måtte i al hast forlade dem igen – efter langt om længe at være dukket op fra den sydfranske undergrund (forsvandt nær Nice og dukkede op i Tarascon, hvor hun havde et møde med Den Sorte Sphinx, … igen) – da hun med identitet som William Blakefield lige måtte sikre sig sit finansimperium, som Blakefields søster truede med at overtage.

I Normandiet meldte Vodoohealeren det lille selskab til optagelsesprøverne på Kanal 9s realityshow, under journalist Jacquelyn Madeleine Walaces ledelse, mens Catherine drog ud for at studere egnen og for at prøve at forstå, hvorfor Geber havde sendt hende hertil?

I Kanal 9s smukke glasbygning ville under udtagelsesprøverne til Realityshowet ”Din karriere, min familie”, et show hvor familiefolk bytter liv og hverdag med karrieremennesker, opstå et neksus, i hvilket det store forvandlingsritual mellem Ma’at og Dikaiosyne kunne finde sted.
Vore helte var så heldige, at de blev udtaget til showet, og de kunne derfor være til stede under prisoverrækkelsen på tv-stationen, hvor Neksuset samtidig ville opstå. Uheldigvis dukkede fransk anti-terror politi op, bedst som det begyndte at blive sjovt. Samtidig ankom Tyfonen Typhôn og krævede, at Ma’at ikke undergik forvandlingen, idet han var blevet udpeget til at varetage sine opgaver af Ordo Cavus, værende den han var. Tempelriddernes ankomst forhindrede Typhôn i at standse ritualet og bedst som bygningen eksploderede etage for etage, undergik Ma’at og Dikaiosyne den store forvandling, hvor de byttede metamorphoser, og Dikaiosyne forsvandt ud af bygningen, gennem glasfacaden, på sin motorcykel med retning mod Bam, mens resten af selskabet måtte stræbe efter en mindre gloriøs flugt.

Den mindre gloriøse flugt resulterede i optøjer på motorvejen, en mindre bondegårdsferie og en afsporing af et tog, der skulle have bragt Talavera, Antipater og Ma’at over grænsen fra Frankrig til Tyskland – men ved ethvert forsøg dukkede en mystisk helikopter op. Resultatet blev en måned lang sommerhusferie i bjergene i omegnen af Grenoble, indtil Thrudr en dag kom rullede i sin lækre røde vogn.

Med Thrudrs hjælp lykkedes det endelig Antipater, Talavera og Ma’at at komme ud af Frankrig. De tog færgen fra Nice til Italien og kørte herfra hele vejen til basen i Halland. Basen var blevet stærkt kompromitteret. Nogle havde trængt ind, hærget og plyndret den. Sporene ledte i retning af formummede skikkelser og det var muligt at spore Poseidons Vrede Varsleren til Albanien.

Varsleren befandt sig i et palæ hos en kunstsamler i havnebyen Durrës. Det viste sig, at kunstsamleren havde en hemmelig klinik, hvor illegale organtransplantationer fandt sted og at han var i ledtog med den italienske mafia, ligesom at hans stab bestod af tidligere albanske sikkerhedsfolk og efterretningsagenter. Men hvad værre var, var de Qlippoth, som befængte stedet – slimede og blodige igler af korrumperet Jord-Ka og mystisk summende, kæmpe fluesværme af korrumperet Luft-Ka. Det kom til kamp og hvor helte fordrev skurkene og tilbageerobrede Poseidons Vrede Varsleren.

Herefter forsøgte vore helte at forfølge de overlevende i palæet. Færden førte dem op i bjergene, hvor de pludselig røg i en serie baghold og da først ruten viste sig at være mineret, så var det ikke særligt sjovt længere.
Uden Thrudrs smukke, røde Ferrari haltede selskabet ind i en lille albansk bjerglandsby, hvorfra de ringede til Paris, til Fratre de Violence, der ikke rigtigt fandt problemet interessant nok til, at de gad se nærmere på det. I stedet ringede de til Michelle Savage, der netop var i Tirana, hvor hun havde besøg af Bombemanden (Timeteme). Michelle og Bombemanden fulgte op på sagen og sporet førte dem hurtigt til et hospital i Bayern, hvor de indhentede og besejrede Dr. Frank, der kort forinden havde indlejret Qippoth i kræftsyge børn på de lokale hospital. Herefter besluttede de sig for at kontakte Fratre de Violence, der denne gang fandt sagen interessant nok til at de ville komme og se nærmere på tingene.
Mens Michelle og Bombemanden ventede på Brødrenes Volds ankomst, mødte de på en café Vodchof, bedre kendt af nogen, som Elvis fra Prag. Det lykkedes De Dysfunktionelle Fem at samarbejde i omtrent 12 timer. Derefter demonstrerede de, hvorfor Nephilim ikke sidder på verdensmagten i dag. Heraf kan vi lære at triangel slår müslibar, der slår ørepropper.

Imens er Thrudr, Ma’at, Antipater og Talavera draget videre …

Saturday, August 05, 2006

Uddrag fra en gammel bog

1. Mosebog 10.2
”Jafets Sønner vare Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesek og Tiras. …”

Ezekiel 38.1-4
”Saa kom Herrens Ord til mig saalunde: Menneskesøn! vend dit Aasyn mod Gog, Magogs Land, Fyrsten over Ros, Mesek og Tubal og varsel mod ham og siig: Saa sagde Gud Herren: Se, jeg er efter dig Gog, du Fyrste over Ros, Mesek og Tubal, og jeg vil vende dig om og lægge Kroge i dine Kjæver og føre dig ud med hele din Hær, Heste og Ryttere, alle fuldt rustede, en stor Skare med Skjolde, store og smaa, alle med Sværd i Haand”

Ezekiel 38.15
”Du skal komme fra dit Sted, fra yderste Norden, du og mange Folk med dig, alle til Hest, en stor Skare og talrig Hær”

Ezekiel 39.1-3
”Men du, Menneskesøn! varsel mod Gog og siig: Saa sagde Gud Herren: Se, jeg er efter dig Gog, du Fyrste over Ros, Mesek og Tubal, og jeg vil vende dig om, drage dig frem, føre dig op fra det yderste Norden og lede dig ind over Israels Bjerge; og jeg vil slaa din Bue af din venstre Haand og lade din Pil falde af din Højre”

Ezekiel 39.6
”og jeg vil kaste Ild på Magog og de trygge Kystboere, saa de skal forstaa, at jeg er Herren”

Johannes’ Syner 20.7-8
”Naar de 1000 Aar ere omme, vil Satan blive løst af sit Fængsel, og han vil gaaå ud for at forføre Folkene fra Jordens 4 Hjørner, Gog og Magog, at samle dem til Slag, og Tallet paa dem er som Havets Sand”

Uddrag fra en dagbog

Oktober 2004

I dag ankom jeg til hans opholdssted. Det var sært og meget mystisk. Oprindeligt troede jeg, at han var blevet ramt af en ulykke. Jeg var i dårligt humør i dagevis. Så modtog jeg et telefonopkald. Jeg fik at vide, at man ventede mig, at jeg skulle tage et fly til A.
Jeg ankom i eftermiddags. I lufthavnen blev jeg taget imod af ung kvinde. Hun talte ikke til mig, men hun bar hans tegn. Let skælvende fulgte jeg hende ind i den bil, hun var ankommet i. Jeg satte mig ind på bagsædet.
Vi forlod byen. Åh, hvilken by, på ingen måde som derhjemme. Jeg kunne godt blive boende her. Husene er så romantiske i deres stilart. Mon jeg skal bruge min fremtid her, er det mon det, han vil?

Min chauffør talte ikke til mig under hele turen. Selv var jeg fordybet i mine tanker og havde intet at bidrage med.
På et tidspunkt standsede hun bilen, og rakte mig et stykke klæde. Hun gjorde tegn til, at jeg skulle tage det for øjnene. Jeg kiggede noget skeptisk på klædet førend jeg satte det for øjnene. Et kort øjeblik overvejede jeg snyde, men kom så på bedre tanker.
Efter at hun havde sikret sig, at jeg ingenting kunne se, satte hun bilen i gang igen.

Jeg ved ikke hvor længe vi kørte. Det var ikke let at have en fornemmelse for tid i bilen, men med den meditationsteknik, som han har lært mig, må vi have haft kørt i 39 minutter.
I alle fald standsede bilen endeligt og vi steg ud. Der lugtede af halm, heste og olie. Jeg blev hjulpet ned af en stentrappe og vi ankom til en grotte, hvor man tog klædet fra mine øjne. Der var han, gnaven og i et utålmodigt humør som altid. Endelig var jeg fremme.

”Jareds dagbog fra Bagdad”

Et eksemplar af denne tekst findes i Paris hos Ypperstepræstinden, et andet er i Backhouse og et tredje ejes af Skæbnehjulet, men hvor det opbevares vides ikke.

Om Poseidons Vrede Varsleren huserer der flere legender.
Ifølge traditionen brugte Poseidon denne Krystalophæng til at forudse Tarshis’ ødelæggelse og derved til at overleve ødelæggelsen.
Hvem, der byggede Varsleren, vides ikke. Nogen påstår at den stammer fra Atlantis, men det betvivles af andre, der undrer sig over, hvorfor atlantiderne så ikke blev varskoet. Af netop den grund mener andre, at skaberen må have været en forræder.
Den varslede siden Akhenatons fald, ødelæggelsen af Troja, af Thera (Santorini), og af Lisbon i 1755. Nogen påstår, at den også varslede Tjernobyl, Barsebäck og Tungusku, men det er aldrig blevet bevist.
Af nogen kaldes den for Poseidon Varsleren, hvilket er en misforståelse, som dovne theosoffer, særligt deres dovne ægyptiske heks B., udbreder.

Thursday, August 03, 2006

Qlippoth

Qlippoth (flertal), Qlippa (ental)

I sit værk om Det ontologiske kaos, skriver Cyaenophallus, kort om Qlippoth. Her er en kort opsummering.

De urene og de onde, perversioner af Sephirothen. Slagger fra skabelsen af fysikaliteten, der lever i skyggen af Livstræet. Beboerne af Dødstræet. Skabelsens ekskrementer.

Livstræet består af en række sfærer og tilsvarende gælder det for skyggesiden, som blev skabt om natten.

Sfærerne i de bebor i Dødstræet er
Sheol (Jordens Dybder)
Abaddon (Fortabelse)
Titahion (Dødens Ler)
Bar Shasketh (Ødelæggelsens Grav)
Tzelmoth (Dødens Skygge)
Shaari Moth (Dødens Porte)
og Gehinnon (Helvede).

Deres fyrster i Dødstræets sfærer er
Satan og Moloch
Beelzebub
Lucifuge
Ashtaroth
Asmodeus
Belphagor
Baal
Adramalech
Lilith
og Nahemah, der alle tjener Dragen, der også kendes, som Drakaon, Den onde slange, Levjatan.

Deres tjenere er:
Bairiron, der er børn af Samael, Den Natsorte Ged, Moder til de navnløse horder.
Adimiron, der er børn af Kerthiel, Den tohovede, natsorte kæmpe, der flyver gennem natten.
Tzelladimiron, der er børn af Edoms fyrster, Natsorte kæmper omviklet af slanger.
Schechiriron, børn af Satorial fra Esau og Harasiel, hvis former hyldet i natsort klæde med horn og hæslige øjne, der stirrer gennem klædet.
Shelhabiron, børn af Aziel, Charariel og Agniel, de kattehovedekæmpe hyldet i nattens slør.
Tzephariron, børn af Golahab fra hvis gab vulkaners vrede flyder.
Obiriron, børn af Ghoreb Zereq, tusmørkets skare af ravne.
Necheshethiron, tjenere der bønfalder Thaumiel, den legemløse, der søger andres.
Nachashiron, der gjorde oprør mod Gagh Shekelah, de unaturlige, der sender katte ud i tusmørket.
Dadagiron, der blindt lyder Maamah, den krybende dyrekvinde, der fortærer jorden.
Behemiron, bundet af Machaloth, kvinden og slangen riddende på skorpion-slangen.

Thursday, June 15, 2006

En SMS fra Frankrig

Besked fra terapeut T.:


FUCK! Fuck jer fra Bam.



Til en mobilmast i Iran.

Wednesday, June 14, 2006

Et brev fra Frankrig

Kære Mester


Jeg har nu tilbragt den sidste uge i Basse-Normandie. Det meste af tiden har jeg haft brugt på, at se seværdighederne omkring Herouville Saint Claire.
Køreturen hertil var noget af en oplevelse. Den unge Monsieur A. har sin helt egen opfattelse af trafikreglerne og han antydede kraftigt over for Monsieur M. hvem, der var den mest velegnede chauffør. Ikke desto mindre gik køreturen uskadt og jeg forestiller mig, at det må have skyldtes Hr. V.s beroligende indflydelse. Jeg frygter den dag hvor, der er ikke er nogen til at berolige Monsieur A., for er han er et oplagt tilfælde af road rage in the waiting.
Mester, jeg må indrømme, at jeg i begyndelsen ikke forstod formålet med min tilstedeværelse heroppe. Jeg frygtede, at du havde sendt mig herop, for at du kunne studere dine bøger uforstyrret. Men nu har jeg set hvor smuk en egn dette er og jeg er begyndt at søge dybere. Du må have kendt til sammenhængen mellem Saint Claire og tempelridderne. Navneligheden er for oplagt.
Da jeg først havde sporet mig ind på de tegn, som du ønskede at jeg skulle se, gav ting pludselig mening i et langt større omfang end tidligere. De andre, som jeg havde rejst med, skulle deltage i et TV-program på tv-stationen Kanal 9. Men det er jo er forbindelsen mellem Pechad og Chesed, mellem Barmhjertighed og Retfærdighed! Jeg indser nu, Mester, at De er en skælm, og jeg er Dem yderst hengiven for det.
Jeg har brugt de sidste dage på, at meditere og skue ud over Baie de la Seine. Det siges, at engang i middelalderen sank en borg ned på bunden af bugten, men det siges om det fleste af bugterne her, både på denne side og i England. Er der endnu et tegn, som du ønsker, at jeg skal se i dette?

Sidst må jeg indrømme, at jeg har tabt enhver forbindelse til mine rejsefæller, men jeg tror, tilgiv mig, Mester, at det er det bedste, for de har været eftersøgt lige siden, at Kanal 9 eksploderede.


Din …
Frk. C.

Tuesday, June 13, 2006

Ordo

Ethvert Ordal består af fem medlemmer, et for hvert element, og har ofte et råd eller hof bestående af Skæbnehjul, Mådehold, Styrke, Tårnet og andre Retfærdighedsnephilim. Ordalerne befinder sig traditionelt altid i et Kejser Arcanum domæne.

Kort om Ordalet i London:
Fra en gang i tidlig middelalder opstod Ordo Trojani – efter kong Arthur perioden. Det blev stiftet i Londinium af efterkommere af flygtningene fra Troja.

Ordalet har med skiftende medlemmer haft eksisteret frem til 19. juni 1999, hvor Orichalka-elementarvæsnet Hokmiah, Sorgens Herre, Aethyr af Marderô hidkaldt af et hemmeligt selskab angreb Ordalet, som havde sæde under Frimurernes bygning (bygget 1775). Det skete på ved slutningen af aktivistdagen J18 – Carnival against Capitalism – tidligt om morgenen, da en stor gruppe kvinder trængte ind i frimurerlogen og afbrød en seance.
Ordalet er ikke mere, men en ny er blevet oprettet i London – det sker ikke altid, at man opretter nye loger i samme by – nemlig Ordo Cavus.
Det består af følgende medlemmer: Samechiyar (Jord), Bajael (Vand), Vaugimel (Måne),
Tishrizain (Luft) og Caprioin (Ild).
Ordo Cavus er i City of London domænet, ligesom dets forgænger.

Andre ordaler:
I Bam fandt I resterne af ”Bams Ordal” (kan nogen oversætte det til middel persisk?), der eksisterede under Kejser Nephilimen Ardashir.

Dertil er der Ordo Vindobonensis i Wien, som har deres base i Skt. Stefans katedral, der befinder sig i et FN Kejser domæne. Blandt dets medlemmer er af Brovogteren Ti (Ild), Pasgau (Jord), Vrtha (Vand) og en lille fransk dame.

Under Kejser Karl den Store blev der oprettet et Ordal i Aarchen (Ordo Imperii). Efter 1600 overdrog Ordo Imperii sit ansvarsområde til Ordo Trojani og flyttede til den ny verden, hvor det eksisterer den dag i dag – primært repræsenteret ved Ken Guardipee.

Det mest berømte Ordal er Ordo Pompejani, der er Ordalet over ordalerne, men det er også det mest mystiske og sværeste at finde.